|
Henry Larsen fra Dacapo bliver professor på SDU
|
Doctor of Management in Organizational Change Henry Larsen tiltræder den 1. august 2010 et 3-årigt professorat på Syddansk Universitet. Han vil være tilknyttet Mads Clausen Instituttet for Produktinnovation.
Siden 1999 har Henry været hos Dacapo. Her har han hjulpet private og offentlige kunder med bl.a. organisationsudvikling, forandringsledelse og interpersonel kommunikation. |
|
 |
I naturlig forlængelse af sit arbejde som konsulent har Henry Larsen været ansvarlig for, at Dacapo har involveret sig i forskning. Det er det skridt, han tager fuldt ud nu - dog uden helt at kappe forbindelsen til Dacapo.
Det uderstreges af Jacob Buur, professor og leder af Forskningscenter for Participatory Innovation (SPIRE): ”Vi håber, at Henry Larsens tiltræden som professor på Mads Clausen Instituttet yderligere intensiverer vores samarbejde med Dacapo."
Læs portrættet af Henry Larsen i Børsen den 10. juni 2010
|