Baggrund
Dacapo Teatret har i juni 2006 arbejdet på det lokale hospital på Gibraltar over to omgange.
Gibraltar er en enklave med 30.000 indbyggere, som er en del af UK. Selvom gibraltarianerne ved den sidste folkeafstemning entydigt valgte tilknytningen til Storbritannien frem for til Spanien, er indbyggernes forhold til den engelske administration ikke uden problemer. De engelske eksperter bliver tit opfattet som fremmede, der vil bestemme uden hensyntagen til de lokales kultur og skikke.
Vores arbejde kom til at handle om sammenhængen mellem strategi og dagligdag samt patientbehandlig og håndtering af klager.
Fokus på hospitalsvæsenet
Det første arrangement var et ”working live” arrangement, med særligt fokus på hospitalsvæsenet. Deltagerne var fire englændere og ledelsen på hospitalet i Gibraltar, i alt 16 mennesker.
Vi tog udgangspunkt i en scene, hvor en borger klager til sundhedsministeren. Det foregik på et tidspunkt, hvor sundhedsministeren rent faktisk var på besøg. Sundhedsministeren fik på et tidspunkt lov at spille sig selv. ”Klageren” var den person på hospitalet, der er ansvarlig for håndtering af klager.
"Sundhedsministeren" var ikke interesseret i detaljestyring, og ønskede at klageren brugte systemet, der var sat op på hospitalet til henvendelser af denne karakter. Men ”klageren” var påholdende, og det var vanskeligt for ministeren fuldstændigt at undgå at blive draget ind. Som tilhører til denne korte scene blev det tydeligt, at henvendelser af denne karakter uvægerligt må få betydning for hvad ledelsen arbejder med og hvordan.
Patientbehandling
Det andet arrangement var for ansatte på hospitalet - om samme tema. Her var 40 ansatte samlet en dag, for at arbejde med patientbehandling og håndtering af klager.
Vi tog udgangspunkt i en scene, hvor 2 sygeplejerske taler om en fejl, der er blevet begået. Den ene sygeplejerske er på en måde involveret i den fejlagtige håndtering. Hun appellerer til den anden sygeplejerskes accept af, at det der skete ikke var hendes skyld. Den anden sygeplejerske er enig. Det var ikke hendes skyld.
Det blev tydeligt for alle, at mens de 2 sygeplejersker snakkede sammen, handlede deres tanker om noget andet. Vi fik tankerne frem i lyset.
I deltagergruppen udspandt der sig efterfølgende en følelsesladet og intens diskussion om, hvordan man skal bære sig ad med at få disse ”forbudte” tanker frem i lyset. Man fandt frem til en model, hvor man ikke taler hinanden efter munden, men gør opmærksom på et ansvar samtidig med, at man udviser en kollegial støtte. Denne model blev afprøvet flere gange med deltagerne i rollen som sygeplejerskekollega.
Omsorgen for den kollega, der lavede fejlen, var kernen i den mulige forandring i den lokale kultur.
Vurdering
"Thank you for for your teams great work here in Gibraltar. I believe the day served many purposes in the first place it has become a safer place to comment on issues that affect their "Boss". I believe your team has started an awareness of the other person's perspective on issues (ie. patient or staff member). It brings a second dimension into their thinking.
Your team have made a significant contribution to our understanding of the issues and particularly the importance of culture in organisational change. Well done! I wish you every success in the future."
David J McCutcheon, Chief Executive