Dacapo Teatret engageres i højere og højere grad når en organisation ønsker ledelsesudvikling. Det er sket med Novo Nordisk, en række offentlige institutioner - og TrygVesta.
TrygVesta ønsker at kunderne skal opleve menneskelighed, nytænkning og handlekraft i mødet med virksomheden. Det gælder også på ledelsesniveauet, og derfor bad man Dacapo bidrage til arbejdet med ledelsesstile og ledelsesadfærd i 2008.
Dacapo har tidligere deltaget i et arbejde, der havde titlen "Trivsel i en travl hverdag". Direktør Stine Bosse sagde i den sammenhæng: "Alle - både ledere og medarbejdere - får større viden om om stress og forståelse for, hvad vi hver især kan gøre, for at forebygge og afhjælpe stress hos os selv og hinanden"
Læs om TrygVestas arbejde med værdierne menneskelighed, nytænkning og handlekraft på side 4 i TrygVesta Avisen juni 2007.