Læsø Kommune ønskede i 2009 at abejde med det nødvendige grundlag for at udvikle livet på Læsø. Herunder et befolkningsgrundlag, der gør borgerne i stand til at løse øens udfordringer. Det konkrete mål med projektet var, at afdække problemstillinger og skabe en fælles vision på området samt skitsere muligheder og aktiviteter, som kan ændre vilkårene og indstillingen til at leve på Læsø.
Dacapo bragte perspektiverne ind ude fra og forstyrrede de vanlige cirkler ved en række arrangementer med virksomhedsledere, foreninger, politikere, borgere og andre interessenter i Læsøs fremtid. Ved hjælp af interviews, teatermetoder og workshops fik man arbejdet sig frem til en række brugbare ideer til hvordan man bl.a. tiltrækker arbejdskraft og sikrer en frugtbar kommunikation på øen.
De erhvervsmæssige og demografiske udfordringer blev i en borgerinddragelsesproces til fælles gods, hvor borgene på trods af forskellige ståsteder fandt en kerne – Læsø Forever.
Læs beskrivelsen af processen i Læsø Posten.